AI, der kommer i drift, ikke bare på slides.

AI Hero hjælper danske virksomheder med at gøre AI til hverdag: workshops hvor jeres team bygger rigtige værktøjer, et AI-team i huset, systemer bygget med AI og rådgivning, der sætter retning.

Brian Brandt, grundlægger af AI Hero, med den grønne heltekappe
Manden bag AI Hero: Brian Brandt

Fire måder at få AI ind i forretningen.

Vælg det, der matcher jeres situation, eller kombinér. Alt sammen bygget på det samme princip: AI skal arbejde på jeres egne opgaver, ikke på tænkte eksempler.

AI Hero Workshops

Skræddersyede workshops, hvor jeres medarbejdere bygger AI-værktøjer på deres egne opgaver og går fra ChatGPT-brugere til AI-byggere. Med Procesjagten som motor.

Læs om Workshops →

AI Hero Sidekick

Et team af AI-medarbejdere på en maskine, der står hos jer. I skriver opgaver som til en kollega. Sidekick leverer research, udkast, rapporter og analyser. Jeres data bliver i huset.

Læs om Sidekick →

AI-udvikling

Forretningssystemer bygget med AI-agenter og med AI indbygget: dashboards, CRM, tilbud og support, med integration til ERP og økonomisystemer som Uniconta, Business Central, Meta Ads og hvad jeres virksomhed ellers bruger. I ejer selv systemet. I kan endda få en helt ny hjemmeside udviklet.

Læs om AI-udvikling →

AI-rådgivning

Brian er jeres sparringspartner på AI: hvordan I skal bruge det, og hvad det reelt kan gøre for netop jeres virksomhed. En praktiker, der hjælper jer med at prioritere, vælge rigtigt og komme fra idé til drift.

Læs om AI-rådgivning →

Samme tilgang i alt, hvad vi laver.

Princip 1

I drift, ikke i teorien

Succeskriteriet er aldrig et oplæg eller en strategi. Det er værktøjer og løsninger, der bliver brugt i hverdagen.

Princip 2

Jeres virkelighed

Vi arbejder på jeres processer, jeres dokumenter og jeres tal. Ikke standardcases fra et kursuskatalog.

Princip 3

Mennesker godkender

AI leverer udkast og analyser, men intet går ud af huset uden et menneskes godkendelse. Sådan bygger man tillid til AI.

Brian Brandt, manden bag AI Hero, portrætteret som AI-superhelt med grøn kappe

Manden bag AI Hero.

Brian Brandt har arbejdet med digitale projekter, online marketing og webudvikling i over 20 år og har undervist mere end 1.000 kursister i web og markedsføring, og over 100 i AI. I dag bygger han selv med AI hver eneste dag: agenter, automatiseringer og hele systemer.

Det er den erfaring, AI Hero er bygget på: en praktiker, der har prøvet det selv, før han anbefaler det til andre.

Har arbejdet for blandt andre Primo Tours, Nortlander, Bravo Tours, Sovedyret, Danexplore og JBS.

Læs mere om Brian →

Spørgsmål vi tit får.

Hvad er AI Hero?

AI Hero hjælper danske virksomheder med at få AI i drift, og gør det på fire måder: workshops hvor jeres egne medarbejdere bygger AI-værktøjer på deres egne opgaver, et AI-team på en maskine der står hos jer, forretningssystemer bygget med AI, og rådgivning der sætter retningen. Firmaet ligger i Kibæk ved Herning, og det er mig, Brian Brandt, I møder hele vejen igennem.

Er AI Hero et bureau?

Nej. I får den samme person fra den første telefonsamtale, til løsningen kører hos jer, og jeg har selv bygget det, jeg underviser i. Er en del af opgaven så kompleks, at jeg ikke selv kan løse den, henter jeg de rigtige folk ind til netop den del. Men det er stadig mig, der sidder med det overordnede ansvar for opgaven, så I har én at ringe til hele vejen.

Vi ved ikke, hvilket af de fire vi skal vælge.

Det er den mest almindelige situation, og den bliver løst på en halv times telefonsamtale. Groft sagt: skal jeres egne folk kunne bygge videre bagefter, er det en workshop. Skal arbejdet bare blive gjort, er det Sidekick. Mangler I et system, der passer til jeres måde at arbejde på, er det AI-udvikling. Mangler I retningen, før I bruger penge på nogen af delene, er det rådgivning. De kan kombineres, og en del starter med rådgivning.

Hvor i landet arbejder I?

Jeg kører ud fra Kibæk mellem Herning og Skjern, og det meste ligger i Midtjylland: Herning, Ikast, Skjern, Ringkøbing, Holstebro og Silkeborg. Resten af landet er ikke udelukket, og transporten er med i prisen på et workshopforløb. Møder undervejs kan være online, men de dage, hvor vi leder efter processerne, foregår hos jer.

Hvor store virksomheder arbejder I med?

Fra en enkelt ejerleder til afdelinger i koncerner med flere hundrede ansatte. Sidder du alene, holder jeg tit undervisningen en til en, og så betaler du bare for timerne. Er I to til fem, skruer jeg en dag sammen, der passer til jer, og giver et tilbud på den. Det store workshopforløb er bygget til 10 til 15 deltagere, altså enten en hel mindre virksomhed eller én afdeling i en stor. Og vil du bare sende en enkelt af sted, findes det åbne kursus.

Vi bruger allerede ChatGPT. Hvad kan I give os, vi ikke selv kan?

Værktøjer i stedet for samtaler. De fleste bruger AI som en hurtig kollega, der kan svare på noget, og det er også fint. Det, der flytter timer, er, når den samme opgave bliver lagt ind som et færdigt værktøj, en kollega kan trykke på i morgen uden selv at kunne skrive en eneste god instruktion. Dem bygger I selv på en workshop, så I også kan rette dem bagefter.

Lad os tage en snak.

Vælg dit emne på kontaktsiden, så ved vi, hvad det handler om fra første besked. Eller ring til Brian på 28 35 84 54.

Gå til kontakt

Nyhedsbrev: Få konkrete AI tips og tricks

Brian skriver om, hvad der reelt virker med AI i danske virksomheder, set fra gulvet hos dem, der bruger det hver dag. Ingen hype, ingen nyhedsstrøm.

  • Konkrete eksempler: hvad der virkede, hvad det kostede, og hvad der gik galt
  • Værktøjer jeg selv bruger, testet i praksis, før de nævnes
  • Ét brev om måneden. Ikke mere. Afmeld når du vil.

Du får en mail, hvor du bekræfter din tilmelding. Vi deler aldrig din adresse, privatlivspolitik.